Sirius stjernen er den klareste stjerne på himlen og er synonym med smukt lys. Hygge, lys og skandinavisk design er kendetegnende for Sirius.
Lys er blevet en væsentligt del af vores boligindretning. Lyset er en vigtig faktor for mange menneskers valg af bolig, og vi gør os umage med at skabe rum og stemning i og omkring boligen - både med det naturlige og det elektriske lys.
Kvalitet, erfaring og tillid har gjort Sirius til et velkendt varemærke på både det skandinaviske og europæiske marked.
Sirius startede i 1971 og er via kontinuerlig produktudvikling og fast kvalitetskontrol blevet førende inden for dekorationslyset.
Sirius har gennem mange år specialiseret sig i lys både til hjemmet og den professionelle belysning; lys med farver, lys, der understreger den smukke borddækning, lys i børneværelset, på terrassen, altanen og i stuen.
Det startede med lyskæder, der er videreudviklet med helt andre funktioner end den traditionelle juledekoration. I dag har mange af vores produkter flere funktioner.
Vi har i dag også Nordeuropas stærkeste sortiment af lys til butiks- og displaybelysning.
Sirius er førende inden for dekorationer med lys. Sirius er repræsenteret på flere messer i Nordeuropa hen over året, hvor vi både viser sortiment og ideer til inspiration for boligindretningen.
Sirius arbejder ud fra vores faste målsætninger:
- at være den foretrukne leverandør på lysdekorationer
- at udbygge positionen som den mest innovative og kreative producent af lysdekorationer.
- fastholde positionen som troværdig og reel samarbejdspartner.
Sirius lægger vægt på at inspirere og være stilskabende indenfor bolig- og butiksindretning. Lys er et livsstilsprodukt og Sirius går forrest og viser, hvor nemt det er at give et individuelt og personligt præg.
Vi stiller høje krav til både vores leverandører og kvalitetskontrollerer selv vores varer. Vi følger varerne nøje fra fabrik til lager og til de videredistribueres ud til kunderne.
“At vide er ikke det samme som at gøre” Det er ikke nok at have bredt kendskab til lys. I Sirius arbejder vi ud fra devisen om at synliggøre vores viden om trends og moderetninger i hverdagen via vores brede sortiment.
I Allerød nord for København har vi 3.000 m2 kontorer og showrooms + 9.000 m2 lager i de 2 bygninger
Interview med Stig Gerlach på Formland messen
Download i høj kvalitet [27MB]Download i medium kvalitet [9.9MB]
Download i lav kvalitet [3.4MB]






English